AKUART Winter Woods

Skab rum i rummet med AKUART SmartWall

Arkitektur- og byplanlægningsvirksomheden, Studio Egret West i London, afholdt årets juleevent med temaet Winter Woods. Akustiske skærmvægge fra AKUART skabte de perfekte rammer med deres støjdæmpende kvaliteter og visuel vinterudsmykning.

 

Lokalerne, som skulle skabe rammerne for eventet, er umiddelbart perfekte for et stort selskab. Et stort lokale til konferencer med gode muligheder for at samle mange mennesker på samme sted. Der er højt til loftet, uden nogen form for akustikloft; bare vægge, uden udsmykning; og store glaspartier ud til gaden. Et smukt, lyst lokale, der som sagt perfekt kan anvendes til større forsamlinger.

 

Problemerne ved denne type rum er dog at der ikke er taget højde for akustikken. Det betyder at ved samtale, sang etc. sendes lydbølgerne frem og tilbage i rummet, fordi de bare vægge og glaspartier reflekterer dem tilbage i rummet. På den måde bliver støj, ekko og unødvendig lyd ikke elimineret. Dette skaber et ubehageligt akustikmiljø, der hverken fremmer kommunikation eller velvære.

 

Løsningen hos Egret West viser den helt klare fordel ved brug af skærmvægge. Med AKUART SmartWalls kan man skabe et rum i rummet, som til dels giver mere intimitet, men som også skaber en akustisk zone, hvor virksomheden kunne nyde deres middag uden forstyrrende ekko og støj. Det unikke ved AKUART Smartwall er at både for- og bagside består af udskiftelige prints. Dette giver mulighed for at skabe forskellige visuelle udtryk alt efter hvilken side du kigger på. Egret Wests juleevent blev, som tidligere nævnt, holdt i temaet Winter Woods. AKUART SmartWall blev brugt til at skabe rammerne med motiver af en snebelagt skov. Se billederne her og lad dig inspirere.

 

You may also like