akustikbilleder, earmark, akuart, komfo, akustik

Findes der god og dårlig akustik?

Spillesteder, kontorer, institutioner og mange andre steder skal håndtere akustik hele tiden. I dette indlæg nedbrydes det overordnede emne om akustik til dig i de mest grundlæggende komponenter – både i forhold til det rent teoretiske, men også i forhold til design og musikalske oplevelser.

LIDT HISTORIE

Studiet af akustik går helt tilbage til det 6. århundrede, men studiet af akustik i moderne arkitektur er så aktuelt som fra 1900-tallet. Wallace Clement Sabine designede Bostons Symphony Hall ifølge videnskabelige akustiske principper (som i en vis udstrækning er baseret på efterklangstid). Inden da var opførelsen af koncertsale med god akustik mere et spørgsmål om held end om godt design. Nu er akustik i koncertsale en anerkendt del af det akustiske område, som strækker sig over arkitektur, teknik og fysik. Symphony Hall er nævnt som den anden bedste koncertsal i verden for akustisk kvalitet – Wiens Grosser Musikverinsaal ligger på første pladsen.

AKUSTIK PER DEFINITION

Akustik er den samlede effekt af lyd, når den er fremstillet i et lukket rum. Det er det videnskabelige studie af produktion, transmission og modtagelse af lyd. For at gøre det nemt forståeligt, kan man sige, at den mest simple definition af akustik er: Den samlede effekt af lyd i et rum.

Til at beskrive akustikken bruger man ofte begreber såsom ekko og efterklangstid. Begge begreber beskriver hvor længe lyder bliver hængende i et rum. Claus Møller Pedersen, Akustiker, Grontmij forklarer: “Efterklangstiden er defineret som den tid det tager lyden at falde 60 dB. Og 60 dB er en arbitrær skala for de fleste mennesker, men lyden går i og for sig fra at være meget kraftigt til ikke at kunne høres mere. Den tid det tager lyden at dø ud er efterklangstiden.”

Man kan påvirke efterklangstiden og dermed akustikken på flere måder. Det kræver bare at man har lydabsorberende materiale, der forhindrer lyden i at blive reflekteret tilbage ud i rummet. Idéen med at bruge akustikbilleder er at bruge akustik reguleringen til noget dekorativt, og ikke kun funktionelt.

Sandheden er vel egentlig, at der ikke findes ”god” eller ”dårlig” akustik, kun ”passende” og ”upassende” akustik for den tilsigtede relevans. Passende akustik er hvor kvaliteten af udsendelsen og modtagelsen af lyden i et rum, forbedrer f.eks. den musikalske præstation eller lytterens evne til at forstå tale. Musik kan have fordel af lang efterklangstid, hvor tale har bedre af et rum uden de refleksioner som er skyld i efterklangstid.

Der er sket mange fremskridt indenfor optimering af lyd, bl.a. at baren for akustiske standarder er blevet rejst, sammen med publikums forventninger. Men ligegyldigt hvor stor præstationen er, vil det være en dårlig oplevelse for et publikum, der har svært ved at høre det. Ligesom en talers ord kan drukne i en konference sal plaget af dårlig akustik.

Lær mere om akustik og hvilken akustikløsning som passer din situation her.

 

You may also like