kilder til støj, earmark

KILDER TIL STØJ I RESTAURANTEN

Har du lagt mærke til de mange kilder til støj i restauranten?

Der er mange faktorer, som må overvejes, når man indretter en restaurant. Så mange faktorer, at det faktisk er blevet normalt at overse nogle. Desværre er et af de mest almindelige problemer, som bliver overset – nemlig kilder til støj – også en af de vigtigste. Hvis man ikke tager hånd om dette problem, kan det påvirke sundheden og sikkerheden for de ansatte, det kan bevirke at kunder ikke har lyst til at vende tilbage, og det kan i sidste ende koste restaurantejeren mange kroner at rette op på. Akustik og støj i restauranten burde ikke blive overset når restauranten bliver indrettet.

 

Akustikken i en restaurant er påvirket af flere faktorer som f.eks. hvordan rummet er indrettet, væggene og lofternes form, materialerne der er brugt, byggemetoder osv. Men hvor starter problemet egentlig? Det hele begynder med støj.

 

Det er blevet trendy at inkorporere køkkenet i selve restaurantens siddeområde, for at gøre det åbent og synligt. Men det gør samtidig køkkenet yderst hørbart. Lyde fra køkkenet inkluderer alt fra tallerkenklingen, køkkenmaskiner til snak mellem de ansatte. Dette fører alt sammen til et forhøjet støjniveau i restauranten.

 

Musik spiller også en stor rolle når det kommer til støj i restauranten. Nogle restauranter vælger ofte at spille musik i spiseområdet, for at skabe en bestemt stemning for gæsterne. Musik kan hjælpe til at dække andre generende lyde, men det kan i sidste ende også opfattes som en tilføjelse til støjen. Det sker især i restauranter, hvor der er højt til loftet og mange hårde overflader, som reflekterer lyden rundt i lokalet.

 

Der er et utal af forskellige støjkilder, som påvirker akustikken og miljøet i restauranten. Det første skridt er dog at blive opmærksom på hvilke faktorer, der fører til dårlig akustik, og dernæst finde en løsning. Se vores mange restaurant cases her.

You may also like